Huawei P20 – En super mobil til prisen

Huawei P20 mobil testNår man hører, at efterfølgeren til Huawei P10 har fået navnet P20, tænker man straks, at den virkelig må byde på forbedringer, når de er hoppet over alle numrene P11 til P19 for at ende helt oppe på P20. Måske er det fordi, den er dobbelt så god som forgængeren?

Lidt skuffende oplevelse

Helt så fantastisk er den desværre ikke. Til trods for det flotte nye design og det betydeligt forbedrede kamera, kan den ikke leve op til hoppet fra 10 til 20. Efter i tillæg at have fået erfaringer med P20s dyrere søster P20 Pro, er der ingen tvivl om, at P20’eren ikke er den, vi vil anbefale af de to. Det er en udmærket telefon, men den har ikke bevæget sig tilstrækkelig lang væk fra P10’eren til at imponere i 2018. Alle de features vi kunne ønske er implementeret i P20 Pro og efterlader P20 som en lidt tam lillesøster.

Prisniveau

Huawei kom i butikkerne i april 2018 og koster omkring Kr. 2.600. Prismæssigt ligger den således i samme leje som LG V30, er billigere end Sony Xperia XZ2, Samsung Galaxy S9 og Google Pixel 2 XL. Den lidt større og mere kraftfulde Huawei Mate 10 Pro er dog billigere, hvilket kan give stof til eftertanke.

Fotografering i fokus

Det er fotograferingen, der har været i fokus i denne produktlinje og det succesfulde samarbejde med Leica er derfor også fortsat i P20. Telefonen har to Leica Summilux lenser bagtil såvel som en neural processorenhed på kirin chipset’et. Det er dette, der giver AI egenskaben til kamera-app’en. Huawei hævder, at denne AI funktion gør brugerne til bedre fotografer, da den hjælper brugeren ved at komme med forslag og tilbyder automatiske ændringer af mode. Telefonen gør det baseret på, hvad den tror, at brugeren vil tage billeder af.

Gode nattebilleder

Måske lyder det lidt skræmmende, men det er det ikke. Det betyder i realiteten bare, at når man vil tage et billede af for eksempel en kat registrerer telefonen, at det er en kat og optimerer derpå indstillingerne, så man får det bedst mulige billede. Kameraet har også forbedrede egenskaber i forhold til at tage billeder i sparsomt lys og natfotografering. Det har nemlig en AI-tilført version af Super Night Mode, som gør det muligt at tage fantastiske nattebilleder uden at behøve et stativ eller være i besiddelse af overnaturligt rolige hænder.

God hardware i lækkert design

Huawei P20 indeholder hardware på flagship-niveau. Sammen med octa-core Kirin chipset’et har den 4GB RAM og en virkelig generøs 128GB hukommelse. Hele herligheden er i en lækker indpakning med glasbagside og fås både i farvetoner, der graduerer og i mere almindelige farver. Huawei P20 er uden tvivl en opsigtsvækkende telefon og, der er ingen tvivl om, at Huawei er lykkedes med deres design. Bagsiden af hærdet glas har en opal-lignende finish, som tilfører telefonen et perlemorslook. Og selvom man måske ikke ønsker en graduerende farve, vil mange blive fascineret af en telefon, der ligner, at den er familie med konkylier. Det er flot med en glat bagside, men det gør også telefonen glat og den kan let glide ned fra borde mm. Derfor kan det desværre være nødvendigt at sætte et skridsikkert cover på.

Alt i alt

Huawei P20 indeholder mange gode ting ikke mindst kameraet og hardwaren. Men telefonen har ikke helt nok til at kunne konkurrere med de bedste telefoner i 2018. Det virker som om, man skal vidre til P20 Pro for at finde en telefon, der er med i forreste række. Det der tæller ned hos P20 er blandt andet, at den ikke har et stik til hovedtelefoner, ikke kan oplades trådløst og ikke er vandtæt.

Godt / Knap så godt

Godt:

Dobbelt kamera teknologi
Fingeraftryks aflæser
Fin batterilevetid med 3400 mAh

Knap så godt:

Prisen er i begyndelsen lidt høj

HuaWei P20 Data

Vægt: 165 g
Dimensioner: 149,1 mm x 70,8 mm x 7,7 mm
OS: Android 8.1
Skærmstørrelse: 5.8 inch
Opløsning: 1080 x 2240
CPU: Kirin 970
RAM: 4GB
Hukommelse: 128GB
Batteri: 3,400mAh
Kamera bagside: 12MP + 20 MP
Kamera front: 24 MP

Huawei P20 priser

Pris fraNetværkUdbyder
Kr 2.663,-Telia/TelenorCBB inkl 10 timer tale og 10 GB
Kr. 5.555,-YouseeTelmore inkl 20 timer tale og 30 GB
Kr. 4.798,-YouseeYousee inkl Fri tale og 5 GB