OnePlus 6

OnePlus 6 testHvis man er på jagt efter en af de hurtigste og mest konkurrencedygtige smartphones, der er kommet i 2018, så er OnePlus 6 et rigtig godt bud. Den er ikke i den dyre ende (?), har super gode egenskaber, et fantastisk design og et acceptabelt dobbelt kamera. Det vil sige, at det er en telefon med nok gennemslagskraft til at konkurrere med iPhone X, LG G7 og Samsung Galaxy S9.

Siden lanceringen har OnePlus afsløret to ekstra farver, som OnePlus 6 kan fås i, nemlig rød og hvid. Den røde er afgjort den mest bemærkelsesværdige, da den giver telefonen en dyb, rød skinnende bagside og en sort forside – en virkelig flot kombinationen.

Flot design samt praktiske features

Det der gør OnePlus 6 til noget særligt, er det helt nye design. Den består nu næsten kun af glas som buer om på bagsiden og får telefonen til at føles super lækker. Der er i tillæg en kant af metal mellem glassiderne for at give stabilitet. Når man tager OnePlus 6 ud af æsken første gang, får man følelsen af, at den må være barn af en iPhone X og en Samsung Galaxy S9 – så lækker som den både føles og ser ud.

Der har også været en opgradering af andre klassiske OnePlus designaspekter. Alert slideren findes stadig, men sidder nu på telefonens modsatte side. Fingeraftrykssensoren er blevet aflang og har nu fået plads under de centralt placerede dobbelte kameraer. Alert slideren gør det let at skifte fra lydløs til lyd uden at skulle låse telefonen op. Funktionen bliver hurtigt uundværlig og er savnet, når man bruger en mobil, der ikke er fra OnePlus og burde være på alle mobiltelefoner. Og ikke nok med det OnePlus 6 har stadig et 3.5 mm stik til hovedtelefoner placeret i telefonens bund. Desværre hører det efterhånden til sjældenhederne. Ved siden af stikket sidder en USB-port til opladning.

Ikke officielt vandafvisende men….

Til trods for alle rygterne op til lanceringen har OnePlus 6 ikke en IP-rating for sine vandafvisende egenskaber. Imidlertid har firmaet meldt ud, at selvom OnePlus 6 ikke officielt har en rating, er der gjort rigtig meget for at forbedre telefonens modstandsdygtighed overfor vand. Det ses for eksempel i form af den ekstra forsegling rundt langs telefonens porte og ved skærmen.

Det er dog underligt at telefonen ikke har en officiel IP-rating, men måske prøver virksomheden at spare penge ved ikke at få lavet ratingen. Lidt ligesom dengang, hvor der manglede den nødvendige komponent til at afspille indhold i HD fra Netflix og Amazon. Når alt kommer til alt har OnePlus imidlertid selv tillid til, at hvis du tager telefonen med ind på badeværelset, når du tager et bad eller kommer til at efterlade den ude i regnen vil telefonen kunne klare det – officiel IP-rating eller ej.

Skærmens design

Lanceringen af T5 sidst i 2017 var tilsyneladende OnePlus’ hurtige svar på tidens trend i forhold til at reducere rammen og øge displayet. Med OnePlus 6 hopper virksomheden på endnu en trend, nemlig skærmens “indhak”. Den lille udskæring i toppen af 6.3-inch skærmen er godt nok lille, men det er svært at forstå, hvorfor den er nødvendig. Der sker ikke noget specielt i ”indhakket”. Der sidder bare en almindelig 16-megapixel sensor, en højttaler og LED.

Det virker ganske enkelt som om ”indhakket” er der for at imitere iPhone X. Det er meget sandsynligt at mange førende telefonmærker vil fremvise sådan et ”indhak” i 2018, men det gør det ikke lettere at forstå, hvorfor det skal være der. I det mindste forstyrrer ”indhakket” ikke noget, når man bruger telefonen. Heldigvis er skærmen i sig selv fremragende og, hvis man virkelig ikke kan lide ”indhakket” er der en softwareopdatering, som gør det muligt at dække det. 2280 x 1080 (FHD+) OLED-panelet er skarpt, lyst og farverigt og lader ikke til at lide af den gule tone, der ellers er fremherskende hos mange andre OLED-skærme.

Godt / Knap så godt

Godt:

Lækker design
Fingeraftryks aflæser
3,5″ jackstik i bunden
Fin pris

Knap så godt:

Kameraet er ikke det bedste i topklassen

OnePlus 6 Data:

  • 16 + 20mpixel
  • Snapdragon 845 cpu
  • 6GB RAM
  • 6.2″ FHD skærm
  • 3300mAh batteri
  • Android
  • Mærke: OnePlus

Oneplus 6 priser

Pris fraNetværkUdbyder
Kr. 4.686,-YouseeTelmore inkl.20 T tale og 30 gb
Kr. 5.070,-YouseeFullrate inkl. 15 itmers tale tale og 35 gb
Kr. 4.690,-33 inkl. fri tale og 7 gb
Kr. 4.792,-YouseeYousee inkl. fri tale og 5 gb
Kr. 4.093,-Telenor/TeliaCBB inkl. 40 timer og 40 gb