Samsung S9

Samsung s9 priserSydkoreanerne satte baren højt, da de lancerede den super gode Galaxy S8. Det er altid svært at følge efter en bragende succes og det gør sig også gældende for Galaxy S9, der ikke helt har samme wow-effekt som sin storebror og samtidig er den nok også lige en tand for dyr. Her giver vi en gennemgang af Samsungs Galaxy S9, så kan du selv bedømme telefonens kvaliteter.

S9 Design

Det er måske nok forventeligt, men alligevel lidt ærgerligt, at der ikke er sket mere rent designmæssigt, når man sammenligner S9 med S8. Den har ikke det exceptionelt flotte og friske design, som S8 leverede. Alligevel er det et en utrolig velbygget telefon, der gør sig rigtig godt, når skærmen tændes. Og selvom skærmen er en 5,8 tommer skærm, virker telefonen lille.

Brugervenlighed

Brugervenligheden er i top hos Galaxy S9. Man kan let betjene den med kun en hånd. Telefonens brugerflade er enkel og overskuelig, så det er let at komme i gang. Telefonen kan låses op med en kombination af iris- og ansigtsscanner, hvilket gør den meget sikker. Jackstikket øger indtrykket af brugervenlighed og fingeraftryksscannerens ændrede placering til under kameraet er også et godt træk. Telefonen er vandtæt og tåler at være en halv time på 1,5 meters dybde. Den kan oplades trådløst og forholdsvis hurtigt. Alt i alt en telefon, der kan udråbes til at være Samsungs hidtil mest brugervenlige telefon.

Batteri

S9 har ikke fået et kraftigere batteri end dens forgænger S8. Det resulterer i, at man, selvom batteritiden i brug opleves som ok, godt kunne have brugt 300-400 mAh mere. Telefonens batteri holder til aktivt brug en hel dag og oplades fra 0% til 100% på ca. 1,5 timer.

Skærm

Ved en gennemgang af spec-listen forekommer der ingen nye ting i forbindelse med skærmen, når man sammenligner med S8. Men ikke desto mindre virker det, som om den har en kraftigere lysstyrke. På grund af det er den god i et direkte sollys. Skærmen er som før nævnt virkelig flot og har en hurtig reaktionstid ved tryk og scroll. Skærmens type er en 18:9 Super AMOLED. S9 er i tillæg en hårdfør telefon, som er beskyttet af skærmglas fra Corning – den hårdeste type endda. Det er også dejligt at skærmen ikke brydes af den irriterende notch, som præger både en iPhone X samt flere Android-telefoner, som er på markedet nu.

Brugerfladens hastighed

Galaxy S9 har en Exynos 9810 processor. Kombineret med 4 gigabite RAM og en ren Android 8.0 brugerflade får man en telefon med en meget hurtig brugerflade. App’s og spil åbnes hurtigt og selvom S9 ikke er helt så hurtig som iPhone X, når der skal åbnes mange spil og app’s på en gang, er telefonen afgjort god i brug. Det er også muligt at optimere pladsen manuelt, så man dermed kan man optimere brugerfladens hastighed.

Kamera i topmodellen

Desværre har Galaxy S9 ikke et dual kamera. Det havde ellers været på sin plads på så dyr en telefon. Ud over det er der en del nyheder, når det kommer til S9’s kamera. Kameraet har for eksempel en blænde på F/1.5. Det betyder at kameraet tager noget mere lys ind end det kamera, der er i S8. Det gør kameraet rigtig godt til fotografering i sparsomt lys. I tillæg har S9 et slow motion videokamera, der kan optagen en video, der har 960 billeder per sekund. Når man ser bort fra den manglende dual-funktion, har S9 et rigtig godt kamera, der tager skarpe billeder og gengiver farver rigtig godt.

Antenne og samtalekvalitet

Samsungs S9 understøtter wifi calling, HD-lyd og VoLTE, derfor har telefonen en skarp lyd ved samtaler. Antennen og mobilnetopkoblingen er god og stabil, da telefonen har en sarværdi, der ligger på 0,32 W/kg. Fordi sarværdien er så lav – en iPhone X har for eksempel en sarværdi på 0,93 – mindskes mobilstålingen, hvilket jo er et stort plus.

Datahastighed

S9 understøtter 4G-internet (1,2 Gbit per sekund), det gør ingen af de danske teleselskaber dog og kommer nok ikke til det før i 2019. Men man kan koble tre til fire enheder til nettet via Galaxy S9 og derpå streame video og musik på dem samtidigt uden problemer. Så datahastigheden er i top.

Spil og musikkvalitet

S9’eren er fin at spille på. Den 5,8 tommer store skærm, en god lyd og en hurtig brugerflade gør spilleoplevelsen rigtig god. Telefonen reagerer hurtigt på tryk og hældning fra den ene side til den anden. Lyden i S9 er virkelig god med både headset og ved brug af ekstern højttaler. Det skal tillige bemærkes, at de højttalere, der er indbygget i telefonen, også er udmærkede.

Godt / Knap så godt

Godt:
Fedt design
Hurtigste android på markedet
God i dårligt lys
Bedre biometri (iris scan etc)

Knap så godt:
Dyr

Iphone 6 plus Data:

  • 5.8″ OLED skærm
  • Snapdragon 845pple A8 CPU
  • 4 GB RAM og op til 64GB lager
  • 12 Mpixel kamera bag / 8 front
  • Touch ID fingeraftrykslæser
  • Trådløs opladning

Samsung Galaxy S9 priser