GPS Tracking og signaler

Måske er du fuldt ud klar over, hvad en GPS-tracker er, men er du også klar over, hvor mange forskellige formål man kan bruge den til? Her kommer vi med nogle eksempler på, hvordan en GPS tracker kan optimere og gøre det daglige arbejde lettere i virksomheder og, hvordan den gør gavn i forhold til tyveri og personlig sikkerhed.

Hvor kan en GPS tracker benyttes?

I dag er fænomenet GPS tracking kendt af de fleste. Det er ikke ualmindeligt at benytte sig af GPS tracking. Især ikke efter, at prisen på udstyret er faldet, så det er muligt for de fleste at være med. GPS tracking fungerer på den måde, at der placeres en lille enhed i den ting man gerne vil holde et vågent øje med. Det kan for eksempel være en båd, bil, motorcykel, cykel, barnevogn, maskine og lignende. Enheden melder enten sin position, hvis du forespørger eller den melder sin position automatisk med et forudbestemt tidsinterval. Du kan også få en alarm, der fortæller dig, hvis genstanden flytter på sig. På den måde kan du reagere hurtigt og melde til politiet, hvor genstanden er eller er på vej hen.

Hvad betyder GPS? Hvor kommer signalet fra

Forkortelsen GPS kommer af betegnelsen Global Positioning Satellite. GPS fungerer ved hjælp af satellitter. Satellitterne bevæger sig i bestemte baner rundt om jorden og sender hele tiden deres placering og tid til jorden ved hjælp af radiobølger. Ud fra satellitternes signal kan GPS modtageren bestemme sin position på jorden. Modtageren skal dog kunne modtage signal fra minimum tre satellitter på samme tid for at kunne bestemme sin nøjagtige placering.

GPS navigator og GPS tracker

En almindelig GPS modtager til civilt brug har en præcision helt ned i nærheden af 6 meter. Derfor er den efterhånden anvendelig til rigtig mange formål. Hvis man tager en GPS modtager og sammenkobler den med en skærm og en kortfunktion, har man en GPS navigator til biler. Sammenkobler man GPS modtageren med et GSM modul og et SIM kort, der gør, at den kan sende sin position til internettet og til mobiltelefoner, så er det en GPS tracker, man har skabt.

Anvendelsesmuligheder

GPS tracking kan komme i spil i rigtig mange sammenhænge i vores daglidag. Her kommer nogle eksempler:

  • Tyveri. En af de største årsager til installeringen af GPS trackere er tyveri. Det er ofte effektivt og værd at bruge penge på, da trackeren kan vise politiet den nøjagtige position af den stjålne genstand.
  • Kørselsrapporter. Hvis en virksomheds firmabiler er udstyret med en GPS tracker, kan virksomheden opnå et overblik over firmabilernes kørselslog både på daglig, ugentlig, månedlig og årlig basis. Det kan spare virksomheden for mange timers arbejde med at udfylde kørselsrapporter. Det er en del af det man kalder flådestyring. I en kørselslog kan man finde følgende data fra hver tur:
  • Tidspunktet for start og slut
  • De kørte antal kilometer
  • Hastigheden der køres med
  • Ruten
  • Hvilken chauffør der kører
  • Flådestyring. Med flådestyring kan du få et rigtig godt overblik over dine firmabiler. Du kan se dem alle på et kort og sende den medarbejder, der er tættest på en eventuelt ny eller akut opgave i løbet af arbejdsdagen.
  • Kontrol. Som arbejdsgiver kan du benytte en GPS tracker til at holde øje med, at en firmabil ikke bruges for eksempel i weekenden, at fartgrænserne ikke overskrides eller at et køretøj ikke forlader et bestemt areal. Læs eventuelt mere om Brug af GPS til erhverv hos Keatech.dk
  • Personlig sikkerhed. Det er muligt at få installeret en knap i sin bil, som man kan trykke på i tilfælde af helbredsproblemer, overfald eller andre former for utryghed. Når der trykkes på knappen aktiveres et nødprogram i GPS trackeren, der ringer og sms’er til ønskede kontaktpersoner og for eksempel til en kontrolcentral.